Navigation Menu+

Daal – indisk linseret

Posted on jun 24, 2018 by in Vegetarisk |

Ingredienser (4 pers.)

200 g røde linser
1 flaske tomat passata (700 g) eller 2 dåser hakkede tomater
3 hvidløgsfed
2 spsk. friskrevet ingefær
2 spsk. rapsolie
3 tsk. karry
1 spsk. stødt spidskommen
1 spsk. gurkemeje
1/2 spsk. stødt koriander
½ tsk. chiliflager (kan udelades)
5 dl grøntsagsbouillon

Fremgangsmåde:
Varm olien og svits hvidløg og ingefær i et par minutter ved middelvarme, og tilsæt herefter karry, spidskommen, gurkemeje, koriander, og chiliflager og rist dem godt igennem, til de afgiver en kraftig duft. Det tager ca. 2-3 minutter.

Skyl linserne inden de kommes i gryden sammen med grøntsagsbouillon og tomat passataen. Rør godt igennem, og lad retten simre i 30-45 minutter, og tilsæt evt. mere væske, hvis retten bliver for tyk. Dahl skal have samme konsistens som risengrød. Smag til med salt inden servering, når linserne er kogt møre.

Server med friske koriander, naanbrød, ris eller en klat cremefraiche