Navigation Menu+

Krydret græskarsuppe

Posted on apr 28, 2017 by in Suppe |

Krydret græskarsuppe

Ingredienser: (4 pers.)

½ stort Hokkaido græskar (gerne øko)
1 lille dåse tomatpure
1 løg
1 frisk chili
2 fed hvidløg
1 lime
1-2 spsk. frisk revet ingefær
3 dl bouillon
1 dl fløde

Fremgangsmåde:
Skær løget i grove tern og steg det kort sammen med tomatpure i en mellemstor gryde. Skær græskaret over og fjern indmaden. Skær græskaret i tern, brug gerne skrællen, græskaret er økologik, da den bliver helt mør og nem at blende efter kogning. Tilsæt græskaret i gryden med løg og tomatpure og hæld ca. 2 dl bouillon over, eller til alle grøntsager er delvist dækkede. Gem resten at væsken, så suppen ikke bliver for tynd, og juster på konsistensen efter suppen er blendet. Imens grøntsagerne simre, snittes den mængde frisk chili man ønsker, og de to fed hvidløg og koges sammen med resten af suppen. Når græskaret og løgene er møre, blendes suppen helt jævn. Herefter tilsættes fløde og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk. Til sidst smages til med frisk ingefær og lime, så suppens bliver sød og frisk i smagen. Smag til med salt og peber, hvis det mangler.

Som variation kan man tilsættes kylling eller rejer til suppen, krydre den med karry eller paprika og give den friske krydderurter og cremefraiche som topping. Velbekomme ☺