Navigation Menu+

Nøddemüsli

Posted on sep 9, 2018 by in Brunch, Morgenmad, Tilbehør, Vegetarisk |

Ingredienser:

200 g (ca. 3 dl) grovvalsede havregryn

160 g blandede nødder (jeg brugte pistacie, cashew, valnød og mandler)

50 g agavesirup, honning eller sirup

Lidt vaniljepulver

 

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen på 150 grader almindelig ovn.

Halver nødderne, hvis de er hele, så müslien bliver bagt ensartet. Bland herefter nødderne med havregrynene, vanilje og agavesirup i en skål og rør godt så siruppen bliver jævnt fordelt. Hvis du er til en meget sød müsli, skal du nok bruge dobbelt så meget sirup/honning som mig. Men jeg foretrækker en mindre sød müsli, så smagen af ristede nødder og havre kommer til sin ret.

Fordel müsliblandingen jævnt på et stykke bagepapir på en bageplade. Müslien skal bage i 30-40 minutter, men skal omrøres 2 gange undervejs. Hold godt øje de sidste 10 minutter, for her går brunfarvningen stærkt. Når müslien er gylden, tages den ud af ovnen, køles af og kan nu spises, eller gemmes i et lufttæt glas til det skal anvendes.

Velbekomme