Navigation Menu+

Syltede bagte rødløg

Posted on jan 21, 2018 by in Tilbehør |

Ingredienser: (1 mellemstort sylteglas)

250 g rødløg

2 dl eddike

1 dl sukker

½ tsk. salt

1 mellemstort sylteglas

Atamon eller rom til desinfektion af glasset

 

Fremgangsmåde:

Kog sukker, salt og eddike op i en lille gryde. Imens lagen koges op, pilles løgene og skæres i tykke skiver, ca. 1 cm. Placer de hele skiver på en bageplade med bagepapir. Bag skiverne ved 250 grader varmluft i 15-20 minutter, til de er brune i kanten. Desinficer sylteglasset med enten atamon eller rom. Læg løgskiver ned i glasset imens de stadige er varme og hæld den varme lage over. Luk glas med et tætsluttende løg, og lad det køle helt af. På den måde opstår der et vakum, der gør at det kan holde sig i månedsvis, indtil det bliver åbnet. Løgene kan spises efter et par dage i lagen, og bør stå på køl efter åbning.