Navigation Menu+

Torskerognsdeller

Posted on maj 22, 2019 by in Fisk |

Ingredienser: (2 personer)

200 g torskerogn på dåse

1 æg

2 spsk hvedemel

1 spsk hakket purløg (alternativt dild)

lidt salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Rør torskerognen med æg og hvedemel til en jævn fars. Tilføj purløg og lidt salt og peber og lad farsen stå i 5 minutter og trække. Man kan krydre med alle slags krydderurter efter egen smag, eller bruge citronskal, karry, chili eller lign. favoritkrydderier.

Dellerne kan steges på en pande med olie/smør ved medium varme i 5 minutter på hver side, eller bages ved 150 grader i 15 minutter. Så er det klar til servering.

De er både velegnede til madpakken, frokostbordet eller aftensmaden.